Kamilla Wichmann og Sommervenner nomineret til Illustratorpris!

Så smukt ser der ud inden i Sommervenner, som Kamilla Wichmann har illustreret. Og det er jeg ikke den eneste, der synes! Kamilla er blevet nomineret til Kulturministeriets Illustratorpris 2020 for sit arbejde med Sommervenner, og jeg er knusende stolt på hendes vegne og også på bogens, som nu får noget ekstra dejlig opmærksomhed. Der er tre nominerede – de andre er Jan Oksbøl Callesen og Signe Parkins – og prisuddelingen finder sted den 17. marts. Nu skal der heppes og krydses indtil da!

// Annette