Frida er så klodset og ødelægger alt for mange ting. Ikke, fordi hun vil. Hun kan bare ikke undgå det. Men er det virkelig det værste, der kan ske her i verden? Farmor fortæller en historie og åbner Fridas øjne for, at man kan smadre på mange planer – og at man ikke altid behøver at græde over spildt mælk.
Jeg har skrevet en ny billedbog, Det værste, som er illustreret på fineste vis af Signe Kjær; hun har skabt en kær og intens Frida, der er dybt koncentreret om alt det gode, hun vil, og stærkt nedslået over sine mange uheld. Tak, Signe!
Billedbogen udkommer hos Carlsen 1. december.
// Annette