En roman om venindejalousi, man kan slå sig på.
Døren går op. Alle vender blikket samme vej. Hun er på vej ind i klassen, den nye pige. Lige nu, midt i dansk. Siri ved, det er hende, for det stod på Intra i sidste uge. Med lange, højhælede, grønne støvler marcherer Merle sejrssikkert ind i klassen. Merle er selvsikker som bare pokker, eller er hun? Hun får i hvert fald hurtigt sået splid i pigegruppen. Og Siri står pludselig i en situation, som hun har svært ved at håndtere.
Udgivet af Forum, 2013
Lektør:
”Bogen er hurtigt læst, idet teksten er overkommelig. Den egner sig også for læsesvage unge. De fleste i målgruppen kan identificere sig med problematikken og genkende sammenhænge, der virker ganske uoverskuelige, når man selv er involveret i sagen. Anbefales til frilæsning fra 5. klasse.”
‘Du er den eneste’ er en velskrevet let-læst bog til pigerne. Den fanger fra starten med sit velkendte univers og en problemstilling. Alligevel er der overraskelser undervejs, så forudsigelig er bogen heldigvis ikke.” Fra Æseløre.dk:
http://xn--selre-rra3k.dk/post/61385762390/du-er-den-eneste-af-anette-bj%C3%B8rg-koeller
”Undervejs er Siri med til det underligste og mest tåkrøllende fødselsdagsselskab i nyere dansk børnelitteratur. For det er rigtigt, at Merle vil bestemme, og ud af tågerne og tårerne kommer billedet af et såret væsen – fransk eller ej – som kun kender til kontrol.” Steffen Larsen i Politiken 7. maj 2013:
https://politiken.dk/kultur/boger/art5445490/Ny-bog-fort%C3%A6ller-om-det-virkelige-liv-i-sjette-klasse