Her er et afsnit fra det manuskript, jeg arbejder på for tiden, og som jeg lige har fået et arbejdslegat fra Statens Kunstfond til at gøre færdigt. Penge og anerkendelse, yay! Pengene, der giver arbejdsroen og -muligheden, er dejlige og tiltrængte på kontoen, for dette arbejde kaster ikke meget champagne af sig. Og anerkendelsen er endnu sødere og gør det nemmere at arbejde videre med noget, som ingen har bedt om, og kun jeg selv er en drivkraft for. Men det er ikke afgørende for, om jeg skriver. Jeg ville gøre det alligevel, uanset.
Når jeg nu beskriver mig selv, bliver du sikkert sur. Du vil mene, at jeg skal sige noget pænt og ikke nedgøre mig selv for øjnene af hele verden. Men det er heller ikke det, jeg gør. Jeg prøver bare at se det, som det er. Sige det, som det er. Jeg har alle dage været en uopdaget tegneseriefigur med en svag silhuet. Lidt fjollet, lidt overfladisk, lidt forglemmelig. Der er ikke noget ved mig, som du ikke sagtens kan leve foruden.
// Annette