Frihjul rammer snart gaden!

Det er altid en specielt dejlig dag, når ens nye bog bliver sluppet løs, så alle kan læse med. Men det er også lidt nervepirrende, for nu skal den ud og kæmpe for en plads mellem alle de andre gode bøger, der udkommer. Og der er mange!

FRIHJUL / OMSLAG AF ALETTE BERTELSEN

Frihjul er en roman om at tage på opdagelse – både på landevejen og i sig selv. Og finde sin egen vej. 17-årige Nadia er træt af det hele, gymnasiet, jobbet, familien. Hun planlægger længe sin flugt, og en tidlig morgen stjæler hun en af farens biler og kører fra København med kurs mod Storebæltsbroen, som forsiden også antyder. Men kan man forsvinde i Danmark? Nadia gør et forsøg på Fyn. Hun støder på den jævnaldrende Michelle og bliver trukket ind i hendes kaotiske liv med kriminel kæreste og forældre, der ser den anden vej.

God læselyst!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *