Ulvene kommer …

Modellervoks. Eller ler, man sørger for at holde fugtigt. Sådan tænker jeg tit om det sprog, jeg arbejder med. Som noget, der kan æltes om til nye former hele tiden og med en hidtil uset nuance. I 2021 har jeg samlet to manuskripter til ét, skåret fra, omskrevet og høvlet lixen et godt stykke ned, fordi… ja, fordi lige netop den historie landede bedst på den måde. Nogle gange kan man ikke se det hele selv, men er så heldig, at en redaktør kan (og det er dig, Cecilie Bogh)! Og at en illustrator, Mikkel Straarup Møller, lige løfter det hele endnu et nøk. Sådan er Ulve på asfalten (Gyldendal) kommet til verden, og den bliver en del af et forhåbentligt godt og bedre skrive- og bogår for mig. Ulvene vandrer frit på gaden 17. januar, senere på året skal Signe Kjær illustrere min nye billedbogstekst, jeg skal på skriveophold … og er i gang med en god ide, synes jeg selv. Det lysner. Godt nytår!

// Annette

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *